Billige Mobiltelefoner

Ligesom med så mange andre produkter findes der mobiltelefoner i både den dyre og den billige ende af prisskalaen. Nu til dags er det populært, specielt blandt unge, at bruge mobiltelefonen som en statussymbol, og derfor er det ikke særlig ”in” at have en såkaldt billig mobiltelefon. Dog kan der være adskillige grunde til, at man ønsker en mindre økonomisk belastende variation af mobil, udover selvfølgeligt en halvtom pengepung.

Hvis man ønsker en billig mobiltelefon, kan fx være, fordi man sagtens kan undvære avancerede teknologier som kamera, GPS, MP3-afspiller, fuldt tastatur, touch screen osv., og man blot ønsker en mobiltelefon til tale og sms. En anden grund kan være, at man ønsker at erhverve sig en reservemobil, som man kan bruge som back up telefon, hvis hovedmobilen går i stykker og skal til reparation. En tredje grund kan være, at man ønsker at finde en enkel, lettilgængelig og billig mobil til ældre mennesker, der oftest forvirres mere, end de får gavn, af de mere avancerede mobiltelefoner. Her er der derfor ingen grund til at gå ud og investere 4000 kr. i den nyeste iPhone, når en billigere model rent faktisk kan være til mere gavn.

De fleste mobiltelefonproducenter har både high-end og low-end mobiler i deres produktsortiment, da de naturligvis har erkendt, at markedet for mobiltelefoner er meget varieret.

Et eksempel på en fornuftig, men samtidigt billig telefon er en Nokia 1100, der kan findes på nettet til omkring 300 kr. uden abonnement. Selvom den hverken har farveskærm eller kamera, så er den lille og solid og aldeles brugbar til formålet med mobiler i denne prisklasse. Et andet eksempel er en Sony Ericsson K220i, der koster en 50’er mere, men så både har farveskærm og kamera indbygget.

Generelt er det en god idé at søge på nettet efter mobiltelefoner, når man vil lave det billigst mulige køb, da udvalget her er klart større end det i fysiske butikker.

En alternativ måde at finde en mobiltelefon til en billig pris er at søge på Den Blå Avis. Her kan være så heldig rent faktisk at finde en forholdsvis ny og avanceret mobil til billige penge, da mange mobilfanatikere altid skal have den nyeste model, og derfor sætter deres næsten ligeså nye modeller til salg ikke lang tid efter, at de er kommet på markedet.

Et godt råd er, at ønsker man at erhverve sig en billig mobiltelefon, så er det en god idé at indse, hvilke behov man reelt har og får til en mobiltelefon, og derefter at søge uddybende på nettet. På denne måde kan man danne sig et overblik over pris og funktionalitet, hvorefter det vil gøre det lettere at indsnævre kandidaterne, som man evt. kan gå ned og prøve i en mobiltelefonbutik inden købet.